Børn skal i Køkkenet

Søren Ejlersen Blog See all

Børn skal i Køkkenet
02:51 minutter

Børn kan sagtens være med i køkkenet. Og med lidt instruktion kan de endda fra 5 års alderen bruge de skarpe knive. Molly har siden hun kunne sidde selv været med i køkkenet. Gør det til en vane at indrage børnene med helt konkrete opgaver når der laves mad, dækkes op og vaskes op.
Børn udvikler en fin forståelse for mad, forstår sammenhænge i råvarer og mad og får mere lyst til at spise resultatet hvis de har været med.
Og det fine er at man får talt med sine børn samtidig - utroligt nok en af de store mangler i dagens familier.
Vores børn er i alderen 5 - 22 og de kan alle lave mad. Molly på 5 er i stand til at lave en brøddej fra bunden, skære grøntsager, skrælle kartofler og så en hel masse pluddervand med krydderier og snadsk hun laver i sit eget køkken.
Fra vores arbejde i Haver til Maver www.havertilmaver.dk har forskning fra DPU vist at børnene får deres første møde med gastronomiens håndværk.
I haverne tilberedes der ca. 10.000 måltider om året af børn. Alt fra kartoffelsuppe til wokretter - og det interessante er at de spiser op.
Dét at de bruger rigtige skarpe knive er essentielt. De er i stand til at gennemskue hvis de derhjemme får en smørrebrødskniv til at skære med istedet for en "rigtig" kniv.
De vil gerne tages seriøst og føle at det de laver er værdifuldt.

Så kom ind i kampen med børnene. Jeg ved at det kan føles besværligt i en stresset hverdag, men den energi man giver sine børn på dette felt, får man tifold igen.

Og så husk selvfølgelig at passe på det kogende vand og de skarpe genstande.

Ingredienser

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne