Dal med tomat, kartofler og cremet raita

Opskrifter: Hovedretter Se alle

Dal med tomat, kartofler og cremet raita

Sanne laver dal; en indisk grønsagsret

Skræl kartofler og gulerødder og skær dem i tern. Sautér løg, hvidløg, gulerødder og kartofler i rigeligt olivenolie i en stor gryde. Det skal ikke tage farve, men må gerne stege sagte, i 5-6 minutter, under omrøring.

Kom dalmix (abrikoser, havsalt, karry, korianderfrø, sort peber, laurbær, nelliker og kardemomme) på og lad det stege i ½ minuts tid, til det begynder at dufte.

Skyl linserne i koldt vand og kom dem i gryden, vend rundt og tilsæt ca. 1 l vand. Lad suppen småboble under låg i 20 minutter, rør undervejs, eller til linserne er næsten udkogte og kartoflerne møre. Tilsæt peberfrugt og tomater i tern og evt. mere vand og lad suppen simre i yderligere 5-10 minutter.
Smag til, evt. med chili, rigeligt salt og servér suppen med raita og limebåde til at dryppe på.


Rør yoghurten med salt og peber samt lidt limesaft. Skær agurken i småbitte tern og vend dem i dressingen og lad den trække imens dalen koger. Smag til igen og servér til dalen.

Ingredienser

200 g hakkede løg
3-4 hakkede fed hvidløg
500 g kartofler
500 g gulerødder
olivenolie
1 bæger DalKrydderiMix
300 g røde linser
1 liter vand
1 rød peberfrugt
500 g tomat(er)
Evt. ½ hakket rød chili
½ lime
havsalt
sort kværnet peber
150 ml yoghurt
havsalt og friskkværnet peber
1 agurk
½ lime

Raita:
1 bæger yoghurt (150 ml)
Havsalt og sort peber
1 agurk
½ lime

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne