Kvik Onepot med lam/gris

Opskrifter: Hovedretter Se alle

Kvik Onepot med lam/gris

Thomas Hess laver en hurtig gryderet på under 20 min. med sprød spidskål og cous cous til.

Kom couscous i en skål, tilsæt 5 dl kogende vand, 1 spsk salt og 2 spsk olie, dæk skålen med film og lad den trække i 5-10 minutter. Rør i couscousen med en gaffel for at løsne den lidt.

Skær koteletterne i tern, krydr med salt og peber og brun det godt i olivenolie i en stor varm gryde.

Kom gulerødder, persillerødder og spidskål i gryden og 1-2 dl kogende vand samt evt. lidt smør. Sæt låg på og lad det dampe i 4-5 minutter. Spidskålen skal være sprød, men ikke rå. Smag til med citronskal, citronsaft, smør, salt og peber.

Server din onepot med couscous drysset med karse og evt. lidt godt brød

Ingredienser

1 pakke svinekoteletter eller lammetern 400 g
1 bæger couscous
olie
Havsalt og peber
½ kg gulerødder, i skiver
Ca. 200 g persillerødder, i tynde skiver
1 spidskål, i grove både
revet citronskal
citronsaft
Evt. lidt smør
Havsalt og peber
½ bakke karse
Evt. et godt hvedebrød

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne