Skindstegt laks med quinoapilau

Opskrifter: Hovedretter Se alle

Skindstegt laks med quinoapilau

Skindstegt laks og quinoapilau, romanescokål og rødløg, samt lynstegte bladbeder med sojadressing

Skæl laksen grundigt og skær den i portionsstykker. Rids skindet et par gange og drys kødet med lidt salt.

Kom quinoaen i 5 dl vand, tilsæt lidt salt og kog, ved svag varme og under låg, ca. 10 minutter. Sluk og lad dem trække 5-10 minutter.

Pil imens rødløgene og skær dem i smalle både, steg dem møre og klare i lidt olivenolie, ved svag varme, ca. 5 minutter. Krydr med salt og peber.

Rør en sojadressing soja, lidt reven citronskal og saft af ½-1 citron. Smag til med reven ingefær, presset hvidløg og chili. Det er individuelt, hvor stærk mad, man holder af, så smag dig frem.

Sæt en stor pande over ilden og varm op med lidt olie. Kom laksestykkerne på, med skindsiden nedad, og steg dem gyldenbrune og sprøde ved middel-svag varme,
ca. 8 minutter.

Vend imens de bløde, stegte rødløg i den kogte quinoa og riv ca. halvdelen af romanescokålet ned i. Skær den anden halvdel i papirtynde skiver på et mandolinjern og vend rundt. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

Del bladbeden i kvarte og lynsteg den i lidt olie på en pande eller wok.

Arranger bladbede på tallerkner eller fad og dryp med sojadressingen. Top 2-3 skefulde quinoa på tallerknen og placer den sprødstegte fisk ovenpå, med skindet opad.
Drys med klippet karse.

Ingredienser

500 g laks i filet m. skind
250 g quinoa
300 g rødløg
1 romanesco, reven og i tynde skiver
1 citron, reven skal og saft
Olivenolie
2-4 spsk soja
1 knold ingefær, efter smag, revet
1-2 fed hvidløg, presset
Evt. 1 chili, finthakket eller tørret
1 bladbede
Havsalt og knust sort peber
½ bakke karse

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne