Tikka daal med kartofler, grønne bønner, tomater og koriander

Måltidskassevideoer: VegetarKassen Se alle

Tikka daal med kartofler, grønne bønner, tomater og koriander
01:03 minutter

Sæt vand over til linser.

Skyl og klargør alle grøntsagerne.

Kom aubergineternene i en sigte, og drys dem med salt. Lad dem dryppe af.

Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i kogende vand, 1 del linser til 2 dele vand. Kog i 15- 20 minutter, og smag til med salt.

Steg kartoffelternene møre i en tykbundet gryde med olie ved lav varme, så de ikke bliver for mørke.

Kom løg, hvidløg, auberginetern og bønner ved, når kartoflerne er næsten møre. Steg det hele let gyldent i 4-5 minutter.

Vend tikka masala i, og steg kort.

Tilsæt tomattern og 1 dl vand, og lad det småboble 3-4 minutter.

Kom de kogte linser inkl. kogevandet i gryden, og kog det sammen til en cremet daal. Spæd evt. til med lidt vand, hvis daalen er for tyk. Smag til med salt, peber og limesaft.

Anret daal i store skåle, top med koriander, og server limebåde til.

Ingredienser

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne