Fiskefilet med stegte, nye kartofler, squash og avocadosalsa

Måltidskassevideoer: Måltidskassevideoer Se alle

Fiskefilet med stegte, nye kartofler, squash og avocadosalsa
00:33 minutter

Fiskefilet med stegte, nye kartofler, squash og avocadosalsa fra KvikKassen uge 29.

Skrub kartoflerne og halver eller kvart dem. Steg dem i olivenolie på en stor, varm pande ved middel varme, til de er gyldne og møre. Skyl og flæk imens squash og steg dem med på den varme pande de sidste 6-8 minutter. Krydr med salt.

Skyl alle grøntsagerne og dryp dem af. Skær agurk og peberfrugt i mini-tern. Snit rødløg i tynde både og skær avocado i tern. Hak chili, gerne med frø og frøvægge. Vend det hele med saften af 1 lime, salt og chili efter smag. Tip: Mangler din salsa mere syre, så spæd til med lidt eddike.

Vend fiskefileterne i groft mel. Steg dem i olivenolie på en stor, varm pande. De skal have ca. 1 minut på hver side. Krydr med salt.

Server fiskefileter med stegte kartofler og squash, og giv salsa til. 

Ingredienser

1 pose nye kartofler
3 squash
1 agurk
1 grøn peberfrugt
½ rødløg
2 avocadoer
1 chili
1 lime
1 pakke fiskefileter
Olivenolie og havsalt
groft mel
evt. eddike (fx æbleeddike)

Se flere opskrifter på Aarstiderne.com

Kend dine rødder. Læs mere om grøntsagerne