Sanne laver en dejlig salat med squash, nye løg, masser af forskellige krydderurter, blå kartofler og majs.
Hak 3-4 ansjoser groft og kom dem i en skål sammen med oliven fra ansjoserne. Riv skallen og pres saften af 1 citron, og kom det i skålen. Krydr med friskkværnet sort peber, og tilsæt mere god olivenolie.
Skyl, rens og afdryp alle grøntsagerne.
Sæt en gryde over at koge med 1 l. vand. Kom de blå kartofler i og kog i 12-15 minutter, til de er mører. Sluk for varmen og lad dem trække færdig.
Sæt vand over i en anden gryde, kog op og kom æggene i. Lad dem koge 8-10 minutter, alt efter hvordan du vil have dine æg.
Pluk salaten i grove stykker. Skær squash og i papirtynde strimler/skiver, gerne på en mandolin eller på siden af et rivejern. Hak krydderurterne groft. Vend squash, løg og krydderurter i salaten, drys med majskerner og dryp dressingen over. Vend det godt sammen.
Skær kartoflerne i skiver og kom dem over salaten. Drys evt. oliven over, og afslut med kogte æg, skåret i halve.
Server salaten som en ret i sig selv, eller som tilbehør til et stykke kød eller fisk.
|