En lækker kage med smag af fremmede lande, krydrede basarer, syrligt og sødt. Kagen kan sagtens laves dagen i forvejen, da den er så saftig, at den snildt bevarer fugten og den svampede konsistens.
Kagen:
Kør brød, mandler og sukker på en foodprocessor. Tilsæt bagepulver og skal fra citrusfrugterne og kør igen til det bliver som mel. Tilsæt nu et æg ad gangen, og kør i ca. 10 sekunder. Hæld til sidst olien i massen, i en tynd stråle.
Hæld kagedejen i en smurt springform og kag den ved 170 grader i 40 minutter.
Siruppen:
Kom alle ingredienserne til siruppen i en lille gryde og lad det koge til det er blevet til sirup (det må ikke blive for tykt).
Når kagen er færdigbagt tages den ud af ovnen og overfladen prikkes med gaffel eller lign. så der kommer en masse små huller. Vær særlig omhyggelig ude i kanten, hvor kagen er bagt mest.
Den kogte sirup hældes over kagen, så den trænger ned i hullerne.
Kagen serveres kold og med forskelligt tilbehør, for eksempel en god drænet yoghurt rørt med lidt vanille og flormelis og/eller en lækker frugtsalat af eksotiske frugter, eksempelvis ananas, mango og appelsinsaft.
|